Forside Giritec... / Løsninger / Succeshistorier / Guldborgsund Kommune

 
 
Quotes
"I was pretty amazed when I saw G/On for the first time"
Henrik Jensen, IT specialist, Vaekstfonden
 

 

Guldborgsund Kommune

Guldborgsund er en kommune, der følger med tiden. Dette fremgår tydeligt af deres digitaliserings-strategi fra 2009-2012, der fastslår, at ”Kommunen skal kunne tilbyde medarbejderne en tidssvarende digital arbejdsplads med fokus på, at lette medarbejdernes opgavevaretagelse og skabe rum for kompetenceudvikling”.

Guldborgsund vil være en attraktiv arbejds-plads, der med en moderne infrastruktur understøtter de forskellige behov for mobilitet og fleksibilitet som medarbejderne har. Kommunen har derfor købt fjernadgangsløsningen G/On, et produkt der passer fuldstændig ind i deres strategi, da medarbejderne får fuld fleksibilitet og høj brugervenlighed, samtidig med at sikkerheden er i top.

Reformering af IT-strukturen

Vi spoler tiden tilbage til 2008 da IT-afdelingen i Guldborgsund kommune besluttede, at få et eksternt konsulentfirma til at kigge deres IT igennem.

”Det er en rigtig god idé, at få en 3. part til at kigge tingene igennem, så man får bedre indblik i hvad man skal have lavet, frem for hvad man tror man skal have lavet” fortæller Jakob Sønderskov Hansen IT-ansvarlig i Guldborgsund Kommune.

Der var flere ting der skulle forbedres og især påpegede rapporten uhensigtsmæssigheder ved kommunens VPN løsning.

Guldborgsunds IT-afdeling fandt hurtigt ud af, at det ville blive meget dyrt at lukke de huller, der var i VPN løsningen og de besluttede derfor, at lede efter anden mere rentabel løsning. Jakob Sønderskov Hansen havde før hørt om G/On med stor interesse og kontaktede derfor softwareudviklingsfirmaet Giritech A/S, der står for løsningen. Han fik tilsendt materiale og syntes det på papiret, så rigtig godt og spændende ud og efter et par møder med Giritech var Jakob Sønderskov Hansen overbevist om at G/On var løsningen for dem.
Derfor blev købet af G/On inkluderet i den samlede indstilling til direktionen, på bag-
grund af den udarbejdede sikkerhedsrapport.

Jakob Sønderskov Hansen forklarer:
”Vi mente, at G/On var den løsning, der ville løse vores udfordringer bedst, og så var det oven i købet en løsning, der var til at betale. Direktionen fandt ligeledes løsningen økonomisk fordelagtig, og købet blev derfor godkendt”.

G/On blev leveret og så var det bare om at komme i gang med implementeringen.

”Heldigvis er det ikke kun på papiret, at G/On er en god løsning. G/On er en rigtig lækker løsning og levede til fulde op til vores forventninger” fortæller den tilfredse IT-ansvarlige.

Regnestykket – sort på hvidt

Også efter implementeringen af G/On er Guldborgsund begejstret for det økonomiske aspekt - der kom ingen uforudsete udgifter, der væltede budgettet. Når alle udgifter, såsom internet, vedligeholdelse og ekstern IT-support bliver lagt sammen, er slutresultatet, at kommunen sparer tæt på 60% pr. bruger om året.

”Ved vores gamle fjernadgangsløsning, en VPN forbindelse med tilhørende ADSL, er der en række omkostninger som driver prisen opad. Med G/On fjernes disse omkostninger og med en billigere internetforbindelse opnår vi altså den betydelige besparelse og ud af de samlede lavere driftsomkostninger går under 10% til G/On løsningen. Selvfølgelig er der en udgift i investering af G/On software, men prisen er så overskuelig, at løsnigen rent faktisk kommer til, at tjene sig selv hjem i løbet af et år” fortæller Jakob Sønderskov Hansen.

Til stor begejstring for de ansatte i Guldborgsund kommune, kan et meget større antal medarbejdere, nu få mulighed for at få fjernadgang. En stor del af brugerne får ikke internet af kommunen, de får blot udleveret en G/On klient og så kan de komme til at arbejde hvor som helst, når som helst. Kommunen kan selv aktivere klienterne, så omkostningerne ved udleveringen af en G/On klient er meget begrænsede.

Fleksibiliteten er helt i top!

”Generelt får en arbejdsplads mere ud af medarbejderne, når de kan arbejde hjemmefra, det kunne vi også mærke med vores tidligere løsning. Forskellen med G/On er, at mange flere kan lave fjernarbejde og da man samtidig kan bruge G/On alle steder hvor der er en pc og internetopkobling, så bliver effektiviteten altså øget betydeligt”.

Og det er ikke kun cheferne der er glade, brugerne er også meget glade.

”Fleksibiliteten er helt i top! Og der er stor brugervenlighed i produktet”. Siger Jakob Sønderskov Hansen.

Guldborgsund kommune regner med at have 500 brugere på G/On løsningen inden for kort tid. Dette er omtrent en fordobling af det antal brugere, de havde på den gamle VPN løsning og Jakob Sønderskov Hansen er overbevist om, at dette kun har kunnet lade sig gøre, grundet den gode økonomi G/On giver, samtidig med, at kommunen ikke længere behøver at give medarbej-derne internetforbindelse, før de kan arbej-de hjemmefra.

Den 1. januar 2010 indførte den danske regering multimedieskatten. Dette betyder at alle der har pc, internet eller telefon, som de kan bruge privat, bliver beskattet af 250 kr. om måneden. Dette uanset om de reelt benytter udstyret privat, hvilket har bevirket, at mange ansatte har leveret deres udstyr tilbage til arbejdspladsen.

”Der har været meget debat om multi-
medieskatten her i kommunen. Både ledelsen og de ansatte har diskuteret hvordan denne skattesituation skulle håndteres. Det var et stort problem, at medarbejderne leverede deres pc’er tilbage og opsagde deres internetforbindelse. Det ville være et tab for alle, at miste værdien i, at have medarbejderne til at arbejde hjemmefra” siger Jakob Sønderskov Hansen.

”Men med G/On har vi løst dette problem og kan undgå alle spekulationerne. I stedet for at have en bærbar pc, får medarbej-derne udleveret en G/On USB klient og så er de i stand til at arbejde når og hvor de vil, selvfølgelig forudsat at de har adgang til internettet og adgang til en pc. Normalt betyder besparelser ringere vilkår for brugerne, men i dette tilfælde er det lige omvendt. Det er en ren win-win situation” afslutter Jakob Sønderskov Hansen.

Download case story her:

Kundeprofil

Med Guldborgsund Kommune er 6 tidligere kommuner på Falster og Østlolland smeltet sammen til én. Kommunen, der har ca. 64.000 indbyggere, ligger omkring Guldborgsund i et landskab med købstæder, skove og herregårdslandskaber. Falster er forbundet med Lolland via en tunnel og to broer og med Sjælland via Storstrømsbroen og Farøbroerne. De største byer er Nykøbing, Sakskøbing, Stubbekøbing, Nørre Alslev, Nysted, Væggerløse og Gedser.

 

Hvorfor valgte Guldborgsund G/On?

• Der var god fornuft i at de kunne få adgang til deres centrale systemer, indeholdende de ca. 5 programmer som medarbejderne har brug for adgang til.
• Vægtede fleksibilitet meget højt, sammenholdt selvfølgelig med høj sikkerhed.
• Det var en fordel at der var en fysisk ting – nøglen, der giver fleksibel fjernadgang

Guldborgsund er strædet mellem Falster og Lolland og ligger som en smuk blå streg ned gennem kommunens grønne landskab

Gode råd - fra kunde til kunde

Jakob Sønderskov Hansens råd til andre der står overfor indkøb af ny fjern-adgangsløsning:

  • Brug sund fornuft
  • Tjek markedet. Der er gode ting og begrænsninger ved mange løsninger, men det handler mere om hvad man har brug for.
 
 
sitemap keywords Register Login  
 
Copyright © Giritech. All rights reserved.