Hvad er G/On

.
G/On leverer et innovativt og simpelt koncept for både lokal og fjernadgang til applikationer
Med G/On kan adgangen til applikationer udvides til at omfatte alle relevante brugere, samtidig med at netværks- infrastrukturen kan minimeres og brugerne få en langt mere tilfredsstillende brugeroplevelse end de gængse VPN løsninger.
Udfordringen
Eksisterende netværksinfrastrukturer baseret på kombinationer af lokalnetværk og VPN’s er af historiske, tekniske og sikkerhedsmæssige årsager blevet komplekse, dyre og svære at administrere. Kompleksiteten udgør nu i sig selv en anerkendt fare for sikkerheden i mange organisationer og virksomheder, og hindrer dermed udbredelsen af forretningsmæssige applikationer til samarbejdspartnere og andre relevante brugere som ikke nødvendigvis er en del af den direkte organisation.
Den høje kompleksitet opstår fordi det nuværende opkoblings paradigme skelner mellem ”inde”, dvs. lokalnetværket som det sikre ”IT-Fort” med høje mure omkring - og ”ude” - det usikre internet. Med VPN baserede opkoblingsformer forsøger man så at lukke brugerens PC ”ind” på netværket på en sikker måde over internettet. Populært sagt prøver man at udstrække IT-Fortet’s mure til at omslutte brugerens arbejdsstation – uanset hvor denne befinder sig.
G/On løsningen fra Giritech adskiller sig herfra på følgende måder:
G/On forbinder alle potentielle brugere direkte med relevante og godkendte applikationer. Dette i modsætning til VPN som giver brugerens PC adgang til det interne netværk, og hvor anvendelsen derfor må begrænses til en snæver kreds af brugere.
G/On er en alt-i-en, end-to-end løsning, som håndterer alle aspekter af opkobling, inklusiv 2-faktor brugerverificering, fra mange klient platforme (PC, USB nøgle, Mobil etc.). Dette i modsætning til komplekse VPN baserede løsninger, som skal opbygges af komponenter fra mange leverandører (tokens til brugerverificering, VPN routers til forbindelse, identity management løsninger mm).
G/On giver brugeren en lokalnetværks oplevelse, inklusiv mulighed for lokal afvikling af client/server applikationer, uden brugerens PC kobles på netværket. Dette i modsætning til VPN, hvor PC’en bliver en del af netværket med de risici som dette medfører og som dermed reelt begrænser udbredelsen af forretningsmæssige applikationer.
G/On muliggør at brugerne altid er ”ude” – uanset hvor de befinder sig. Og da brugeren bevarer lokalnetværkets brugeroplevelse (enklere i mange tilfælde), er der ikke umiddelbart nogen begrænsninger i udbredelsen af konceptet, som vi markedsfører med følgende slogan: Internettet - dit nye lokalnetværk!
Dramatisk simplificering mulig i kombination med mobilnettet
Nogle af Giritechs kunder er begyndt at sammenkoble G/On løsningen med bredbånd over det mobilnettet. De har hermed opnået en yderligere dramatisk forenkling af deres infrastruktur, samtidig med at brugeroplevelsen bliver optimal (åben låget på din bærbare PC med indbygget mobilmodem og du er ”på” –luk igen, og du er ”af”). Den lokale netværks infrastruktur hos kunden kan nu fysisk begrænses til serverrummet (!) – og al opkobling foregår gennem G/On over mobil-nettet, evt. i ”smart” kombinationer med Wi-Fi forbindelser lokalt.